En IT-sagkyndig er en person med faglig ekspertise i IT, som vurderer tekniske spørgsmål i en tvist. Det kan være at sikre og undersøge digitale beviser, at vurdere om et IT-system lever op til en aftale, eller at forklare tekniske forhold for advokater og retten. Det afgørende er, at den sagkyndige er uvildig: opgaven er at finde ud af, hvad dataene viser, ikke at give én part ret.
Tre roller
- Partsindhentet sagkyndig · Hvem bestiller: En part eller dennes advokat · Formål: Sikring, undersøgelse og erklæring for den ene part
- Skønsmand · Hvem bestiller: Retten udmelder efter anmodning · Formål: Besvarer spørgsmål, som begge parter har kunnet stille
- Sagkyndig rådgiver · Hvem bestiller: En part · Formål: Hjælper advokaten med at forstå de tekniske forhold, formulere spørgsmål og læse rapporter
→ Partsindhentet erklæring eller skønserklæring?
Rådgiver eller sagkyndig?
En IT-rådgiver hjælper en kunde med at nå et mål: et system, en sikkerhedsløsning, en strategi. En IT-sagkyndig undersøger og vurderer. Det er vigtigt at holde rollerne adskilt. En sagkyndig, der også har rådgivet om det system, sagen handler om, kan have svært ved at fremstå uvildig.
Hvornår skal man bruge en?
- Når der er digitale beviser, der skal sikres, før de forsvinder → Hvad er digital bevissikring?
- Når en medarbejder kan have taget data med → Medarbejder har taget data
- Når et IT-projekt er gået galt, og parterne er uenige om, hvorfor → Tvister om IT-projekter
- Når ægtheden af et bevis bliver bestridt → Kan digitale beviser forfalskes?
- Når modparten har en teknisk rapport, der skal vurderes
Hvorfor ikke bare bruge egen IT-afdeling?
Egen IT-afdeling eller IT-leverandør kender systemerne, og de er gode til at bevare data. Men de er ikke uvildige, de kan blive vidner, og de har sjældent forensiske værktøjer og erfaring med dokumentation til retten. Lad dem bevare, og lad en uvildig sikre og undersøge.
Hvad skal man kigge efter?
- Faglig baggrund, der passer til sagen. IT er et bredt felt.
- Uvildighed: Ingen bindinger til leverandører eller parter.
- Erfaring med retssager og med at skrive rapporter, som ikke-teknikere forstår.
- Dokumentation: Grundig beskrivelse af metode og kæde af ansvar. → Kæde af ansvar
Hvad koster det?
Prisen afhænger af opgavens omfang. En hurtig vurdering og sikring er en afgrænset opgave. En fuld undersøgelse med rapport er mere omfattende. → Hvad koster digital bevissikring?
Hvem er Nielco IT?
Nielco IT er John Nielsen, selvstændig siden 2009, med mere end 30 års erfaring med IT-sikkerhed fra blandt andet finanssektoren, offentlige myndigheder og kritisk infrastruktur. Nielco IT sælger ikke produkter og er uvildig. John Nielsen er IT-sagkyndig med retssagserfaring og arbejder for parter, advokater og domstole i civile sager. Se Nielco IT.