DigitalBevissikring

...

Privatlivspolitik

Senest opdateret: 19. oktober 2026

Her kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler, når du bruger digitalbevissikring.dk eller kontakter os, hvorfor vi gør det, hvor længe vi gemmer dem, og hvilke rettigheder du har.

1. Dataansvarlig

Nielco IT v/John Nielsen, CVR 31929407, Samsøvej 21-23, 8382 Hinnerup. Telefon 70 13 63 23. E-mail info@nielcoit.dk.

2. Hvad vi behandler, hvorfor og på hvilket grundlag

Besøg på hjemmesiden

Webserveren og vores sikkerhedsplugin registrerer din IP-adresse, tidspunkt, besøgt side, browsertype og den side, du kom fra. Formålet er at levere hjemmesiden og beskytte den mod angreb. Skrifttyperne hentes fra Google Fonts, så din browser sender din IP-adresse til Google, når en side indlæses.

Retsgrundlag: Vores legitime interesse i at drive en sikker og ensartet hjemmeside, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Henvendelser

Skriver du til os via formularen, på mail eller telefon, behandler vi navn, firma, e-mail, telefonnummer og din besked for at kunne svare dig. Skriv kun det nødvendige om sagen i den første henvendelse. Detaljer og materiale aftaler vi bagefter, hvordan du sender sikkert.

Retsgrundlag: Skridt forud for en aftale, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, eller vores legitime interesse i at besvare henvendelser, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

Materiale i en sag

Sikrer vi data i en sag, kan materialet indeholde personoplysninger om dig og om andre. Behandlingen af det materiale beskrives i den aftale, vi indgår om opgaven, herunder hvem der har adgang, hvordan det opbevares, og hvornår det slettes.

Kunder

Vi behandler kontaktoplysninger, korrespondance, aftaler og fakturaer for at levere vores ydelser og overholde bogføringsloven.

Retsgrundlag: Opfyldelse af aftalen, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, og vores retlige forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

Det er frivilligt at give os oplysninger. Uden dem kan vi ikke svare dig eller levere vores ydelser.

3. Modtagere

Oplysningerne behandles af vores leverandører af hosting, e-mail, sikkerhed og drift af hjemmesiden og af vores regnskabssystem, som databehandlere på vores vegne. Bogføringsmateriale deles med vores revisor. Vi videregiver oplysninger til myndigheder, når loven kræver det.

4. Overførsel til lande uden for EU/EØS

Nogle af vores leverandører har hjemsted eller underleverandører i USA. Overførsler sker på grundlag af EU-Kommissionens afgørelse om EU-US Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du kan få en kopi af garantierne ved at skrive til os.

5. Opbevaring

  • Logs: slettes løbende.
  • Henvendelser uden kundeforhold: 12 måneder efter sidste kontakt.
  • Materiale i en sag: som aftalt for den enkelte opgave.
  • Kundeoplysninger: 3 år efter kundeforholdets ophør.
  • Bogføringsmateriale: 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører.

6. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandlingen og dataportabilitet. Du kan gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores legitime interesse.

Skriv til info@nielcoit.dk for at bruge dine rettigheder.

7. Klage

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk.

Om cookies: se vores cookiepolitik.

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, så vender jeg tilbage. Vi tager kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.